[Webstarters_sidebar]

Gourmet weekend

En weekend med god mad, smuk natur og gode heste, indkvartering og service i topklassen, bare afslapning og livsnydelse. Slå op på fanen Book online  til højre  for at se hvornår der er ture og hvad de koster.

Inviter manden eller kæresten med, vi har super herreheste, også til ham der ikke har redet før.  En pige tur, tur med vennerne eller en familie tur så mulighederne er mange.  Maximum 8 deltagere.

Udsigten over Svanninge Bakker.

Udsigten over Svanninge Bakker.

Indkvartering foregår enten hos os eller på Bed & Breakfast, f.eks. i Faldsled, ikke på den berømte kro, men lige ned til havet i dobbeltværelser med eget toilet og bad på Faldsled Vandrerhjem.  Hvis man vil overnatte hos os i  Østrup, kan det også lade sig gøre. Her er  egen opholdsstue, bad og morgenmad.

Så bliver der serveret gourmetfrokost i det grønne.

Så bliver der serveret gourmetfrokost i det grønne.

Man ankommer fredag eftermiddag, der serveres en forfriskning, hvorefter vi finder en hest der passer den enkelte. Ridetur ca. 2 timer, vi runder Trebjerg, hvorfra vi, kan se Helnæsbugten med øerne, Faaborg fjord med øer, Ærø med fyrtårnet på Kalnæs, Als med skorstenen på Danfoss samt Sønderjyllands kyst.

Efter turen er der tændt op i vores hot-tub, eller hot potten, som vi kalder den. Det er skøn afslapning at få blødt musklerne op efter turen og nyde en snacks inden maden.

Aflsapning i hot-potten.

Afslapning i hot-potten.

Derefter god aftensmad med tre retter mad. Menuen kan vi aftale – det kan være alt fra rødt oksekød til eksotiske udenlandske retter. Maden laves for det meste af årstidens råvarer fra skov og have, Karl Johan svampe, vilde brombær og hindbær samt vildt, fasan, hare, eller rådyr fra skoven. Fra haverne og bønderne, friske jordbær, nyopgravede kartofler, æbler, pærer, nødder, friske landæg samt friskplukkede krydderurter fra egen have, fisk fra fjorden og naturligvis hjemmebag.

Aften er til fri disposition, men der kan arrangeres diverse spændende historiske eller kulturelle oplevelser, hvis man føler tiden og energien er til det. Man kan naturligvis også bare snakke, hygge sig sammen. Selvfølgelig bliver der på et tidspunkt serveret aftenkaffe med hjemmebag eller lidt konfekt til den søde tand. Vi kan også finde en cognac eller whiskey til kaffen…

Udsigten fra Hammerdammen.

Udsigten fra Hammerdammen.

Lørdag rider vi en heldags tur ved Arreskov sø og gennem de Fynske Alper. Vi rider 25  – 30 km. Alt efter rytternes bagdele og kondition. Der er en kaffepause og en is eller drikkepause undervejs. Der ud over holder vi en længere frokost pause. Vi nyder en lækker frokost i det grønne, naturligvis med borde, stole og toiletfaciliteter, og er der drikkevarer  til maden. Lørdag aften vil ligne fredag, hvad forplejning, indhold osv. angår.

Søndag er også en heldagstur,  men selvfølgelig er det en anden tur med anderledes naturoplevelser, men ikke mindre smukke. Denne dag rider vi 25  – 28  km, evt. mindre og i et mere roligt tempo, hvis rytternes følelser i bagdelen antyder det. Men da alle  vores  heste er gode tøltere, plejer det ikke at være noget problem. Søndag rider vi i skov og langs stranden ved Faldsled. Der er mulighed for at komme til at bade med hestene, hvis vejret og interessen er til det. Når vi ankommer til Østrup sidst på eftermiddagen afsluttes med en kop kaffe, og der pakkes inden afrejsen.

Turene gennemføres med grupper på 6-8 personer, men du er velkommen til at melde dig som enkeltperson, så finder vi et tidspunkt der passer.