Fengur fra Vorgod

Fengur fra Vorgod  er født i 2006. Han kom til os som 6 årig.  Han er tilredet af Dorte, og han var ikke let – han er øresky og havde ikke været i hænder og var ikke vokset op i flok, så det var noget af et arbejde at overbevise ham om, at mennesker var ok, også selv om de stillede krav til ham og han skulle lystre.

Desværre fik han, som 7 årig og meget nytilredet en benskade, der gjorde, at vi måtte give ham fri for ridning et helt år. Som 8 årig startede han arbejdet som turhest, og det har han klaret til ug. Han har kun en et halvt års erfaring, men er så stabil at han kan rides af stort set alle.

Fengur er en hest med meget let til tølt, med meget bløde bevægelser og med en flot holdning og bæring. Han er selvgående, har stadig unghestepræg og usikkerhed, men henter sin tryghed i flokken, så i turridningen kan han allerede rides af nybegyndere, bare de har ro i sindet.